Mester i mavedans

Vuggende hofter og graciøse armbevægelser. Louise Hougaard hev Danmarksmesterskabet i mavedans hjem til Fyn.

For bare anden gang blev det en fynsk kvinde, der vandt DM i mavedans, da det blev afholdt lørdag aften i København.

Det var Louise Hougaard fra Odense, der til sin egen store overraskelse vandt mesterskabet.

- Det var pragtfuldt. Det var en rigtig stor oplevelse, fortæller Louise Hougaard, der vandt foran 11 andre finalister fra hele landet.

Louise Hougaard er gravid i 3. måned og sætter derfor tempoet lidt ned hvad angår konkurrencer. Til gengæld fortsætter hun med at undervise på FOA i Odense, for hun kan ikke undvære dansen.

- Det er så livsbekræftende, lyder det fra den nykårede danmarksmester.

Louise Hougaards vinderdans kan opleves på Havnefestivalen i Odense den 3. juni.

Oversigt

    Oversigt