I det fynske folks tjeneste

Mette Frederiksen: Der er et samfund uden for København

01:03

Mette Frederiksen mener, at regeringen skævvrider Danmark.

Foto: Jonas Mattson

1 af 2

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, holdt 1. maj tale i Kongens Have i Odense. Hun beskylder regeringen for at lægge forslag frem, der primært gavner folk i hovedstadsområdet.

Mette Frederiksen (S) lagde vejen forbi Kongens Have, hvor hun var en af hovedtalerne. Her kom hun med en opsang til regeringen, der skævvrider Danmark.

- Regeringen skal huske, at der er et samfund uden for det storkøbenhavnske område, og jeg synes, der er en tendens til, at man skævvrider i rigtig mange af de forslag, regeringen lægger frem. Topskat, boligskat, at man ikke vil være med til en togfond. Det er alt sammen noget, der gavner nogle få og ikke ret meget Fyn, sagde Mette Frederiksen.

Tre ting at kæmpe for
TV 2/FYN har spurgt fynboerne, hvilke tre ting de synes, der er værd at kæmpe for 1. maj, og det spørgsmål har Socialdemokraternes formand også et bud på:

- For det første at kæmpe for, at alle kan imødese en ordentlig seniortilværelse, og derfor siger vi nej til at hæve pensionsalderen. Så skal vi have genoprettet tilliden til Skat, så alle betaler den skat, de faktisk skal, og så skal vi undgå den der skævvridning af Danmark, som jeg synes, regeringen lægger op til. 

Læs også 1. maj debutant: Vi skal værne om fællesskabet

Ordentlige løn- og arbejdsvilkår
SFs formand Pia Olsen Dyhr var også på plænen i Kongens Have med et rødt budskab til de fremmødte 1. maj-deltagere.

- Vi skal ikke have Uber-vilkår på det danske arbejdsmarked. Det er helt centralt, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund, at vi sørger for ordentlige løn- og arbejdsvilkår, sagde Pia Olsen Dyhr, der heller ikke vil have, at man kan trække kontingetet fra for de såkaldte gule fagforeninger:

- Fordi det er jo ikke fagforeninger. Det, de i virkeligheden gør, er, at folk melder sig ind, men de kan ikke kæmpe de kampe, der er brug for, nemlig at sørge for en ordentlig overenskomst, sørge for trepartsforhandlinger og sidst men ikke mindst, hvis du kommer ud for en arbejdsulykke, så kan du ikke være sikker på, at de kan løfte den sag, og derfor bliver vi nødt til at sige: Vi kan ikke give statsstøtte til hvemsomhelst. Vi giver det jo heller ikke til fodboldklubber.

Pia Olsen Dyhr har også tre bud på det, der er værd at kæmpe for på 1. maj:

- Et stærkt velfærdssamfund, god fagbevægelse og sidst men ikke mindst nej til en højere pensionsalder.

Rød familie i Svendborg
Også i Svendborg blev der fejret 1. maj, hvor TV 2/FYNs reporter fangede en familie, der i generationer har sværget troskab til de røde faner. Se klippet herunder. 

01:52 Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.