MF'er: Flere togspor på Fyn

Det er glimrende, at skinnerne genoprettes, men nettet bør udvides med flere spor i stedet for at bygge flere motorveje. Det gælder ikke mindst på Fyn, mener et folketingsmedlem.

Meldingen kommer fra trafikordfører Rune Lund (EL) fra Odense, som kommenterer torsdagens trafikforlig.
- Der er brug for flere jernbanespor. Nu skal vi beslutte, hvor vi vil have flere skinner. Skinnenettet skal udvides for at give plads til flere tog - både for gods og passagerer. For eksempel er det helt til grin, at der kun er dobbeltspor over Fyn, siger han.

Miljøorganisationen NOAH ønsker også nye togstrækninger, flere
dobbeltspor og større fart og kapacitet. Forliget genopretter blot sporene - det svarer til at reparere huller i vejene, siger Ivan Lund Pedersen, som kritiserer forligets mange nye vejprojekter
- Trafikaftalen vil yderligere medvirke til at cementere Danmark med veje, mens den kollektive banetrafik i bedste fald om en årrække vil kunne komme til at køre på en måde, som er en selvfølge for et banesystem, siger han i en pressemeddelelse.  
 /ritzau/

Oversigt

    Oversigt