I det fynske folks tjeneste

MFer fra Venstre afviser kritik

Venstres kommunalordfører Jacob Jensen afviser kritikken af Venstres rolle i borgmesterkuppet i Nyborg.

Venstres kommunalordfører Jacob Jensen afviser kritikken af Venstres rolle i borgmesterkuppet i Nyborg.

Socialdemokraterne kritiserer Venstres borgmesterkandidat Kenneth Muhs for at kuppe sig til borgmesterposten i Nyborg kommune. Men den kritik er forfejlet, siger Venstres kommunalordfører.

- Venstre er i Nyborg som i resten af landet gået til valg på at få maksimal indflydelse. Det kan derfor aldrig være Venstres og Kenneth Muhs problem, når en socialdemokrat ikke længere kan se sig selv i det socialdemokratiske projekt, og har valgt at pege på Venstres kandidat, siger Folketingsmedlem og kommunalordfører for Venstre

Jacob Jensen.

- Det er ikke første gang i verdenshistorien, at det er sket. Derfor virker det også panik-agtigt, at Socialdemokraterne netop i denne sag hidser sig voldsomt op. At de tilmed stiller forslag om at lovgive mod 'partihopperi' - til trods for at det ville stride imod Grundloven - udstiller blot partiets frustration over det dårligste kommunevalg i over 100 år, siger Jacob Jensen.

Ved du noget? Så send os et tip