I det fynske folks tjeneste

MF'er vil genåbne jernbane

Det fynske folketingsmedlem Rune Lund fra Enhedslisten vil puste liv i den nedlagte og tilgroede togbane mellem Ringe og Faaborg, der blev nedlagt i 1962.

Rune Lund vil have en nedlagt togbane genåbnet.

Han vil have Folketinget til at undersøge muligheden for at få genåbnet banen, så den kollektive trafik kan blive styrket. Det vil koste omkring 300 millioner kroner.
- Jeg synes ikke, det er urealistisk, at man undersøger, om man kan udvikle togdriften. Jeg synes snarere det er dumt, at man i mange år har brugt penge på motorveje, som der slet ikke har været brug for, begrunder Rune Lund sit synspunkt over for TV2/FYN.

Kum 800 bruger busdriften

Lige nu benytter kun 800 mennesker busdriften mellem Ringe og Faaborg. Men Rune Lund tror ikke, at så få vil benytte en eventuel togbane.
- Vi har set tidligere, at når man opgraderer den kollektive trafik og laver flere afgange, så er der kommet en eksplosiv tilgang i antallet af passagerer, fortæller han.