Sound on/off

Barn af misbrugsforældre

Mia Valentina har mistet begge sine forældre til alkohol

Tekst: Signe Lindboe. Foto/Video: Jonas Bertelsen

Alkoholen havde overtaget familien hjemme hos Mia Valentina. 

Da hun var barn, boede hun skiftevis hos sin mor og far, der begge havde et alkoholmisbrug.

Udover alkoholmisbruget havde faren også et stofmisbrug. 

- Jeg kan huske en dag, jeg var hjemme - jeg var måske 12-13 år på det her tidspunkt - og da jeg skulle tage min hårbørste op fra en af skufferne under vasken, så jeg, at der lå en CD-rom, hvor der lå et sugerør ved siden af. Det første, jeg gjorde, var bare at lukke skuffen i igen, husker Mia Valentina. 

Alkoholen var vigtigere

Der var noget, der var bedre end mig

Mia Valentina, 23

Når Mia Valentina var hos sin mor, så var det ikke unormalt, at hun blev slæbt med på forskellige værtshuse og barer for at nå den sidste øl, inden udskænkningen stoppede. Ofte måtte Mia Valentina sidde mange timer og vente på, at moren havde lyst til at gå hjem.

- Jeg gav meget mig selv skylden for det. Der var noget, der var bedre end mig, og jeg var ikke god nok, fortæller den i dag 23-årige Mia Valentina, der til daglig læser på Syddansk Universitet i Odense. 

Sound on/off

Tabet

Begge mine forældre er døde

Efter et par hårde år mistede Mia Valentina sin mor til alkoholen.

Da Mia gik i 7. klasse, fik hendes mor betændelse i bugspytkirtlen og røg ind og ud af sygehuset. Efter et år fik hun en blodprop i hjernen og mistede talen.

- Min mor var jo hardcore drikker i mange år, og ikke engang hendes sygdom fik hende til at stoppe med at drikke. Det stoppede først, da hun blev lam og mistede talen efter blodproppen, fortæller Mia Valentina.

- Det er det værste at se en, man elsker så højt, lide. Jeg kunne ikke gøre noget som helst, siger hun.

Mias mor døde to år efter - da hun gik i 10. klasse.

Efter morens død flyttede Mia Valentina hjem til sin farmor, og samtidig begyndte hendes far på antabus. 

- Min far tog stadig narko, men han havde været på antabus i to år, da jeg en dag i september, i 2. g på gymnasiet, fik et opkald fra en helt fremmed, der fortalte mig, at min far var død. 

- Jeg gik helt i panik. Jeg begyndte og græde og kunne ikke forstå det. Det var bare uvirkeligt, husker Mia Valentina. 

Sound on/off

Mød Mia, Julia og Laura

Tre fynske piger har levet i misbrugsfamilier

I Danmark lever cirka 122.000 børn og unge under 18 år i en familie, hvor alkoholen har overtaget styringen. Det svarer cirka til to til tre børn i en almen folkeskole klasse oplever, at der er et overforbrug eller misbrug i deres familie. og mens forældrene tømmer dåse efter dåse, kan børnene opleve store konsekvenser.

Mia Valentina er også selv blevet opmærksom på, hvordan forældrenes misbrug har påvirket hende. 

- Jeg har meget svært ved at stole på folk, og der skal ikke særlig meget til, før jeg føler mig svigtet, siger Mia Valentina. 

Ifølge Gerda Winther Kristensen, der er børne- og ungebehandler hos organisationen Novavi Ung Revers i Odense, er det en helt almindelig senfølge, at man som barn til misbrugsforældre hurtigere mister tilliden til andre mennesker. 

- Vi hjælper de unge, der kommer hos os, med at forstå, hvorfor de har det, som de har det, fortæller Gerda Winther Kristensen.

Mia Valentina og de to andre piger i ovenstående video, Laura Langsted og Julia Alminde, har alle fået hjælp ved samtaler hos Novavi Ung Revers i Odense.

- Det er meget vigtigt at få talt om sin opvækst og samtidig få fjernet denne her "forkerthedsfølelse" hos den unge, understreger hun. 

Gerda Winther Kristensen opfordrer til, at voksne, der er tætte på børn og unge i en lignende situation, spørger ind og hjælper dem videre til et tilbud, hvor de kan få hjælp til at håndtere deres situation.

Derudover har hun et par gode råd til dem, der måske kender nogen, som kommer fra en familie, hvor der er et alkoholmisbrug:

Sådan hjælper du en ven, der kommer fra en familie med et misbrug

  • Først og fremmest vær en god ven og spørg ind. Du skal ikke være bange for at spørge, men husk, at du ikke skal agere psykolog eller terapeut. I er i øjenhøjde. Du kan for eksempel spørge, hvordan det er for din ven at være i situationen.

  • Vær åben og accepterende over for din vens situation (I behøver ikke at være enige, men respekter din vens fortælling). 

  • Man skal ikke tænke på sin ven som en stakkel. I er ligesindede.

  • Du skal ikke fikse problemerne for din ven, medmindre han/hun direkte beder dig om det. Du skal lytte til dem.

  • Søg viden på nettet. Eksempelvis på ungrevers.dk, hope.dk eller tuba.dk.

Kilde: Novavi Ung Revers, Odense