I det fynske folks tjeneste

Michael D.F. Sørensen

-

-

Navn: Michael D.F. SørensenParti: KristendemokraterneBopæl: Meldgårdsparken 37, 8882 FårvangOpstillingskreds: KertemindeTillidsposter:Antal stemmer FV2001:Kontakt: ms@elsekr.dk Personlig hjemmeside:


 

Derfor skal vælgerne stemme på mig:
Med min mangeårige baggrund indenfor uddannelsessektoren på alle niveauer er der selvfølgelig ingen tvivl om, at min største politiske interesse koncentrerer sig om udannelses- og arbejdsmarkeds-sektoren, ligesom jeg som familiefader med stor bevågenhed følger familieområdets udvikling (eller mangel på samme, som det er nu!).
Som uddannet jurist er det retspolitiske område dog også noget, jeg følger, hvor jeg, modsat vores nuværende regering, ikke mener, at strengere straffe er vejen frem.

Men mine interesser spænder også mere vidt end det.
En væsentlig medvirkende årsag til, at jeg i sin tid meldte mig ind i Kristendemokraterne, var, at partiet for mig står for en antiracistisk modvægt til, hvad vi oplevede fra alt for mange partiers side under sidste valgkamp. Det var en til tider ond og usober tone, debatten foregik i.

Jeg mener, at alle mennesker har krav på en ligeværdig behandling. I forhold til de mennesker, der ikke er født i Danmark, men nu har deres gang her, skal de naturligvis behandles med respekt. De er endvidere en kæmperessource for landet, som det er ærgerligt, vi ikke bruger. Barrierer herfor er manglende sprogundervisning, uddannelse, demokratisk forståelse, åbenhed og tolerance, ej være generaliserende og fordømmende ? og det vender naturligvis begge veje.

Derudover er jeg selv sponsor for to børn i Burkina Faso gennem Børnefonden, og når man ser de enorme forskelle på, hvordan goderne på jorden er fordelt, er jeg ikke i tvivl om, at vi bør gøre en langt mere aktiv indsats for at øge velfærden i andre dele af verden.

I den sammenhæng er jeg meget glad for optagelsen af de seneste medlemslande i EU, da jeg tror, det kan give dem et tiltrængt løft, men omvendt ser jeg også det nuværende EU som en protektionistisk foranstaltning, der fremmer ulighederne i verden.

Ligestillingen halter stadig en del, begge veje for øvrigt. Kvinderne halter stadig bagud lønmæssigt og pensionsmæssigt på store dele af arbejdsmarkedet, omvendt er fædrene ikke gode til at tage barselsorlov, og de har kun formel og ikke reel ligestilling i skilsmissesager - som man for øvrigt i højere grad bør forebygge. Og hvorfor er det kun mænd, der skal have værnepligt? Værnepligten bør fremover mere fokusere på 1. hjælp, miljø, kost, sundhed, god form, trafik, da der er langt mere mening i at uddanne vor unge indenfor disse områder, da disse færdigheder kan bruges resten af livet, frem for mere traditionelle militære opgaver, som vi i stedet for bør have en professionel hær til at varetage, da deltagelsen i fredsbevarende operationer, som Danmark naturligvis skal deltage i, stiller større krav til soldaterne, end hvad få måneders træning kan honorere.

Hvad er dine fynske mærkesager?
Fyn skal i den sammenhæng tænke langt mere offensivt, som man f.eks. har gjort i Trekantsområdet. Hvis jeg skal provokere lidt, mener jeg, at Fyn har sovet Tornerosesøvn. Alt for mange troede for nogle år tilbage, at når først Storebæltsbroen kom, så ville Fyn blive det naturlige midtpunkt. Det blev man ikke, og det bliver man ikke uden en indsats. De senere år har man så prøvet at markedsføre især Odense, og dermed også Fyn, på H. C. Andersen, men eventyr alene gør det ikke! Og det er fint med motorvejen til Svendborg, men igen: den alene gør det ikke, for mange virksomheder har allerede trukket sig ud af sydfyn, og de kommer ikke automatisk tilbage. Derfor skal erhvervslivet tilbydes mere end en motorvej. Der skal f.eks. være kvalificerede uddannede medarbejdere, der skal tilbydes et rigt natur- og kulturliv, der skal være en IT-infrastruktur og meget andet.

Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser på Fyn?
Indenfor arbejdsløshedsområdet, sygedagpenge, revalidering, flexjob m.m. skal der i langt højere grad sættes fokus på den enkelte, frem for kassetænkningen, der i dag desværre for ofte præger området. Alt for mange beslutninger træffes efter, hvad der lige er belejligt for sagsbehandleren og dennes område, frem for borgeren. Her bliver det spændende at se, hvordan strukturreformen kommer til at virke?

Hvordan bliver integrationen af indvandrere/flygtninge bedre på Fyn?
Ikke besvaret endnu

Er der plads til flere svinefarme på Fyn eller skal antallet reduceres?
Ikke besvaret endnu

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for Fyn?
At slå flere små fattige kommuner sammen gør det næppe!? Et forpligtende samarbejde, hvor det er formålstjenligt, var måske mere vejen frem? Nu risikerer man at drukne i en tung struktur. Omvendt kan man håbe på højere ekspertise på sigt, som måske kan gavne nogen af de grupper, som ofte kommer i klemme i dag. Endvidere kan jeg da også blive bekymret for demokratiet, specielt i yderdistrikterne af de kommende store kommuner.

Apropos strukturreformer, så går jeg i høj grad ind for, at man tænker langt mere decentralt end i dag, hvor især København, men også i stigende grad Århus kommer til at fremstå som de eneste valg for placering af virksomheder og især offentlige organer med øgede huspriser og trafikale problemer til følge. Her kunne man studere Irland som et eksempel til efterfølgelse.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.