Michael Falch med fynsk inspiration

For to år siden flyttede rockmusikeren Michael Falch til fiskerhus i Nyborg. Syv måneder med udsigt til Hjulby Sø gav ham inspiration til et helt nyt album. 

"Fodspor i havet" hedder Michael Falchs nye CD som udkommer i mandag. Alle sangene er skrevet i et lille fiskerhus ved Nyborg, hvor han søgte selvvalgt isoloation.

- Her er en fantastisk udsigt. En frossen sø, der er gået i dvale, isen med sprækker og fiskehejrene, der leder efter mad. Det er de billeder jeg har brugt som afsæt til de nye sange, fortæller Michael Falch.

Han rykkede til Fyn fordi hans liv var i opbrud. Efter et liv med stess, alkoholmisbrug og en skilsmisse genfandt han fodfæstet ved Hjulby Sø. I dag bor han på Tåsinge, men mindes tiden ved Hjulby Sø.

- Fiskerhuset er blevet en myte i mit liv. Jeg kan takke dette sted for at mit nye album blev til noget. Jeg synes at jeg har fanget en forrevet filmisk stemning her, og det skylder jeg dette sted, siger Michael Falch.

Oversigt

    Oversigt