Michael Hemmingsen er glad og stolt

OBs træner Michael Hemmingsen var stolt og glad efter torsdagens pokaltriumf i Parken i København. Her vandt OB'erne med 2-1 over FC København.

Hemmingsen talte efter kampen med Ekstra Bladet:
- Når man sætter sig ned, og ser på hvad spillerne har præsteret i denne sæson, så er det imponerende. Der kan godt gå et par sæsoner, før man oplever noget lignende i OB, sagde Michael Hemmingsen efter opgøret til avisen.

Han mente, at Martin Borres udligning blev udslagsgivende for pokalsejren.
- Det bliver afgørende for kampen, at Martin Borre udligner til 1-1, men generelt synes jeg, at vi har mere overskud og vinder flere nærkampe. Vi var hele tiden på forkant med situationen, og jeg er meget glad og stolt over, at vi kan besejre FCK i Parken, konstaterede han.

Oversigt

    Oversigt