I det fynske folks tjeneste

Middelfart bliver en klimakommune

Middelfart Kommune bliver som den første kommune i Trekantområdet en såkaldt klimakommune.

Middelfart bliver en klimakommune.

Middelfart Kommune underskriver som den første kommune på Fyn og i Trekantområdet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at komme med på holdet af særlige klimakommuner i Danmark.

Med aftalen forpligter Middelfart sig til at nedsætte CO2-udledningen i kommunen. Nu og her forpligter kommunen sig til at reducere CO2-udledningen med 2 % om året frem til udgangen af 2015.

- Som klimakommune kan vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening være med til at synliggøre de fordele alle kan opnå ved at sammentænke CO2 reduktioner, energibesparelser og erhvervsudvikling. Det er en ren win-win situation, siger borgmester Steen Dahlstrøm (A).

Middelfart kommune er den første kommune på Fyn og i Trekantområdet, der indgår aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune.