Middelfart bryder sundhedsloven

I strid med sundhedsloven sender Middelfart Kommune borgere til behandling på et privathospital, hvis de har et job. Arbejdsløse borgere får ikke samme tilbud.

- Der er en klar økonomisk fordel. Jo hurtigere vi får den enkelte ud af sygedagpengesystemet, desto flere penge sparer kommunen. Det er meget enkelt, siger Morten Weiss-Pedersen (K), der er formand for Beskæftigelsesudvalget i Middelfart Kommune til TV 2 | NYHEDERNE.

Men denne praksis er ulovlig, fordi kommunen ikke behandler alle borgere ens. Kommunerne giver nemlig kun tilbuddet om operation på
privathospital i de tilfælde, hvor der er penge at spare.

I Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse slår man fast, at kommunernes forskelsbehandling af syge borgere er i strid med sundhedsloven.

- En vurdering alene på grundlag af de kommunaløkonomiske besparelse er ikke i overensstemmelse med lovens forudsætninger, siger kontorchef John Erik Pedersen fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Socialdemokraterne vil nu bede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) om en redegørelse for den ulovlige praksis i blandt andet Middelfart Kommune.

Oversigt

    Oversigt