Middelfart får første Johan Cruyff-bane

Fodboldhelten Christian Eriksen åbner snart Danmarks første Johan Cruyff-bane i Middelfart. Banen var egentlig en gave til Christian Eriksen, men han har givet den videre til sin hjemby.

Filosofien bag en Cruyff-bane er, at den ikke kan reserveres, men er åben for alle uanset køn alder og eventuelle handicap.

Brugen af banen er underlagt en række husregler og det er i høj grad op til brugerne selv at holde den i ren og pæn stand.

Det er en kunststofbane på 28 x 42 meter med græsvolde og bordebænkesæt til spillere og tilskuere.

Tiltænkt hjembyen og sit gamle kvarter

Cruyff Court Christian Eriksen var en gave til Christian Eriksen, som fulgte med, da han blev kåret som Årets Talent i den hollandske liga i 2011.

Christian Eriksen har givet den videre til sin hjemby, og den kommer til at ligge nær Lillebæltskolen, hvor han i sin tid gik og nær barndomsklubben MG & BK.

Middelfart Kommune har taget imod banen med kyshånd og forpligter sig til at holde den vedlige og uddanne fire fodboldambassadører til at hjælpe til på banen i hverdagen.

Byens skoler har allerede store planer med banen.

Eriksen åbner selv banen

Cruyff Court Christian Eriksen bliver indviet søndag d. 9. september af Christian Eriksen selv.

I forbindelse med åbningen spilles en miniturnering, hvor Christian Eriksen spiller med, ligesom han har lovet at skrive masser af autografer.

Læs mere om banen på linket øverst til venstre.

Om Cruyff Foundation

Oversigt

    Oversigt