I det fynske folks tjeneste

Middelfart fejrede gågade

Middelfart har fået et nyt stykke gågade og det blev fredag fejret med musik, gløgg og æbleskiver.

Der er tale om et stykke af Algade i Middelfart, som siden 2006 har været gågade på forsøgsbasis.

Middelfart Kommune har besluttet at gøre det permanent og har derfor de seneste måneder fjernet vejbelægningen og de gamle fortove, som er erstattet med ensartet belægning.

At arbejdet er færdigt glæder ikke mindst de butikker, der ligger på strækningen.

De har følt sig stærkt generet af roderiet i forbindelse med arbejdet, som de også mener har kostet dem omsætning.

Nu håber de at rette op på det i julehandelen.

Ved du noget? Så send os et tip