Middelfart foretrækker vestfynsk kommune

Et flertal af vælgerne i Middelfart ser helst at deres kommune går sammen med Ejby og Nørre Aaby i en ny storkommune. Det viser resultatet af tirsdagens folkeafsteming i kommunen. 53,3 procent af vælgerne deltog i afstemningen.

-


Middelfarterne har givet et klart signal til politikerne

Et flertal af vælgerne i Middelfart ser helst at deres kommune går sammen med Ejby og Nørre Aaby i en ny storkommune. Det viser resultatet af tirsdagens folkeafsteming i kommunen. 53,3 procent af vælgerne deltog i afstemningen.

I alt 75,7 procent af vælgerne stemte ja til at Middelfart Kommune skal lægges sammen med andre kommuner. Og det store flertal går ind for den fynske løsning. 

61,3 procent af vælgerne i Middelfart stemte for at Middelfart bør gå sammen med de to andre vestfynske kommuner i en ny storkommune. 34,8 procent af vælgerne satte kryds ved forslaget om at gå sammen med Fredericia på den anden side af Lillebælt.

Valgresultatet

Skal Middelfart Kommune sammenlægges med andre kommuner:

Ja: 75,7% (6346 stemmer)
Nej: 22,7% (1904 stemmer)

Ved en eventuel sammenlægning ønsker du så, at Middelfart Kommune bliver en del af en kommune hvor:

Fredericia Kommune indgår: 34,8% (2920 stemmer) 
Nr. Aaby og Ejby Kommuner indgår: 61,3% (5134 stemmer)

Stemmeprocenten var på 53,4.

Stemmeprocenten nåede op 53,3 procent, og dermed valgte over 8369  vælgere at deltage i afstemningen. Ved EU-valget i foråret var stemmeprocenten 46,9 procent.

- Flere vælgere end ved EU-valget har valgt at stemme i dag, selvom valgkampen har været noget stille. Det synes jeg er tilfredsstillende og det viser, at middelfarterne er engagerede i kommunens fremtid, siger borgmester Steen Dahlstrøm(S).

Folkeafstemningen var kun vejledende, men vælgernes dom er et klart signal til byrådets politikere.

- Vi kan bruge resultatet til at sætte et samarbejde i gang med de to fynske kommuner hurtigst muligt.  Nu får vi en kommune på 36.000 borgere, og det giver både robusthed og overskuelighed, siger Steen Dahlstrøm.

Byrådsmedlem Morten Weiss-Pedersen havde håbet på et flertal for et samarbejde på tværs af Lillebælt.

- Nu går arbejdet ud på at sikre, at vi ikke får skodder på tværs af Lillebælt og vi må finde måder hvor vi kan samarbejde med Frederica, siger Morten Weiss-Pedersen.

Oversigt

    Oversigt