Middelfart Kommune kræver 17 millioner tilbage fra Trefor

Middelfart Kommune har besluttet at kræve 17, 8 millioner kroner tilbage fra forsyningsselskabet Trefor. Selskabet blev dannet for fem år siden af Vejle, Fredericia og Middelfart kommuner og dengang blev der placeret værdier som kommunerne nu vil have tilbage.

-

Middelfart Kommune har besluttet at kræve 17, 8 millioner kroner tilbage fra forsyningsselskabet Trefor. Selskabet blev dannet for fem år siden af Vejle, Fredericia og Middelfart Kommuner og dengang blev der placeret værdier som kommunerne nu vil have tilbage.

I alt drejer det sig om 123 millioner kroner, som kommunerne gør krav på - hvoraf Middelfart på et byrådsmøde mandag besluttede at forlange 17, 8 millioner kroner.

\"Vi er ikke i tvivl om, at de penge tilhører borgerne i Middelfart Kommune, og derfor skal vi have pengene tilbage,\" siger Søren Illum (S), som er valgt til følge sagen for byrådet i Middelfart .

Illum frygter ikke, at det i sidste ende bliver borgerne der kommer til at betale regningen, fordi de køber elektricitet hos Trefor.

\"Det er jo et frit marked. Hvis Trefor sætter prisen op, kan kunderne bare skifte leverandør.\"

Hvis kommunen får de mange penge igen, skal de bruges på gæld.

Oversigt

    Oversigt