Middelfart: Mand hårdt kvæstet i færdselsuheld

En mand er tirsdag eftermiddag blevet alvorligt kvæstet i en højresvingsulykke på Brovejen i Middelfart.

Sidst på eftermiddagen tirsdag er en mandlig knallertkører kommet alvorligt til skade i en højresvingsulykke på Brovejen i Middelfart.

Manden kom kørende på sin knallert i et kryds, da han blev ramt af et køretøj, der svingede til højre fra Brovejen.

- Det er en alvorlig ulykke. Manden er lige nu på vej til OUH, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Asbjørn Larsen.

Fyns Politi kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere, da de pårørende endnu ikke er underrettet om ulykken.

Opdatering: Klokken 17.45 kunne politiet ikke fortælle nyt om mandens tilstand. Lægerne på OUH arbejder hårdt for at forbedre mandens tilstand. Politiet kalder ulykken 'meget alvorlig'.

Oversigt

    Oversigt