Middelfart nomineret til miljøpris

I Middelfart Kommune satser de på det kommunens folk kalder Grøn Vækst. Og det bliver åbenbart værdsat. Kommunen er netop blevet nomineret til Nordisk Råds Natur- og miljøpris.

Nordisk Råds natur- og miljøpris går i år til en nordisk kommune, by eller et lokalsamfund som har gjort en særlig indsats for miljøet eller en særlig indsats på et enkelt miljøområde.

Middelfart Kommune har særlig fokus på CO2 regnskabet, i energirenoverede bygninger og flere forskellige miljørigtige samarbejdsprojekter med private og organisationer.

Værdien af det arbejde svarer - ifølge kommunen selv - til et trecifret millionbeløb.

I alt er 13 nordiske byer nomineret til natur- og miljøprisen. Vinderen offentliggøres den 29. oktober.

Oversigt

    Oversigt