I det fynske folks tjeneste

Middelfart og Nyborg sygehus skal måske lukke

Nyborg Sygehus aktiviteter flytter til Svendborg. Opgaverne i Middelfart ender i Jylland. En realitet, hvis Region Syddanmark vælger at spare på de to sygehuse.

Lillebæltsbroen vil i fremtiden få besøg af flere Middelfart borgere, der er på vej til sygehuse i Jylland for at komme på smerte- eller rygcenter. Det kan blive en realitet, hvis politikerne i Region Syddanmark vælger at spare på netop Middelfart sygehus i spareplanen for 2016.

I sparekataloget vurderer embedsværket, at der årligt kan spares 21 millioner kroner årligt.

Sygehuset i Nyborg taber også i spillet, når det gælder om at miste det lokale sygehus. Ifølge spareplanen, er der penge at hente, hvis sygehuset aktiviteter flyttes.

I sparekataloget vurderes det, at de årligt kan spares 18, 78 millioner kroner årligt.

Patienterne i Nyborg, der har været vant til scanninger og små kirurgiske indgreb i Nyborg, skal muligvis vende sig til at besøge sygehuset i Svendborg, da det skal varetage alle Nyborg sygehus tidligere opgaver.

Senest i går udtalte Nyborg borgmesters Kenneth Muhs, at de vil kæmpe for at bevare sygehuset.

- Vi er en del af sted på Fyn, hvor de nærmeste sygehuse ikke ligger så tæt, som i for eksempel trekantsområdet.

Sparekataloget skal nu i høring, inden et endeligt katalog offentliggøres 6. april. Sidst i april godkender politikerne et færdigt sparekatalog, der træder i kraft løbende frem mod 2017.

Venstres medlem af regionsrådet Bo Liebergren vil respektere høringsperioden. Fredag havde TV 2/FYN besøg af Bo liebergren, hvor han fortalte, hvad han synes om spareforslaget. 

05:17

<span style="color:rgb(77, 77, 77); font-size:18.2857px">Se hele interviewet med Bo Liebergren her:</span>

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip