I det fynske folks tjeneste

Middelfart rykker op i 2. division

Jubelfest i Middelfart. For første gang i mere end tre årtier skal klubben spille divisions-foldbold. I dag sikrede Middelfart sig oprykning til 2. division.

00:57

Jubelfest i Middelfart. For første gang i mere end tre årtier skal klubben spille divisionsfoldbold. I dag sikrede Middelfart sig oprykning til 2. division.

Jubelfest i Middelfart. For første gang i mere end tre årtier skal klubben spille divisionsfoldbold. I dag sikrede Middelfart sig oprykning til 2. division.

1 af 3

Middelfart nåede endelig målet om en oprykning fra danmarksserien til 2. division - efter at holdet tre uger i træk havde haft muligheden.

Forud var gået 90 minutter, hvor Middelfart sad på gæsterne fra Avedøre og bragte sig foran 1-0 efter en skidt tilbagelægning.

Sidst i første halvleg fulgte de mest begivenhedsrige fem minutter længe set på Middelfart Stadion.

Et gigantisk drop af Avedøres målmand blev omsat til et mål af Martin Andersen og 2-0.

Blot et minut senere: 3-0 på et fladt skud af Martin Engels.

Og igen et minut senere. Straffespark til Middelfart, men Kenneth Larsen misser.

Avedøres Niclas Nordahl nærmest saksesparker bolden i nettet - 3-1 til Middelfart ved pausen og oprykningen er tæt på.

Det bliver også 5-1, inden Avedøre får reduceret to gange til resultatet 5-3.

For første gang i 34 år er Middelfart tilbage i divisions-rækkerne.

Nederlag til Otterup

Kvalifikationskampen til 2. division, 2. kamp mellem Skjold og Otterup endte med 4-3 til Skjold efter 3-0 efter første halvleg.

Otterup rykker dermed ud af 2. division og ned i Danmarksserien.

Spilfakta fra Ritzau:
Skjold-Otterup 4-3 (3-0)

Mål:
1-0 Matthias W. Nielsen (12.), 2-0 Morten K. Nielsen (28.), 3-0 Mikkel Nøhr (40.), 3-1 Klaus Larsen (60.), 3-2 Mads Jensen (65./str.), 3-3 Thomas Johansen (78.), 4-3 Morten K. Nielsen (80.)
Udvisning: Sigurd Jeppsson, Skjold (90.)

Tilskuere: 116

Skjold vinder dermed 5-4 samlet.