Drøftelsen kommer efter at økonomiudvalgene i de to kommuner var samlet 1. oktober for at drøfte yderligere samarbejde.
Økonomiudvalgene ønskede at fremme samarbejdet ved at udarbejde et grundlag for det videre arbejde mellem de to Lillebælt kommuner.
Mødet viste også opbakning til at igangsætte samarbejder om turisme og events, fælles biblioteksdatabase og branding af biblioteksarrangementer, samarbejde om misbrugs-projekter, cykle-samarbejde og samarbejde på det specialiserede område indenfor tale, syn, høre og IKT opgaver.
Samarbejder allerede
Middelfart og Fredericia Kommune har i forvejen en lang tradition for at samarbejde på en række områder. Det gælder Naturpark Lillebælt, Destination Lillebælt, Beredskabssamarbejdet, EUC Lillebælt - Teknisk Skole + HTX gymnasium, IBC - Fredericia Middelfart Handelsskole, renesciens anlæg, TVIS - Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S,TAS, Fredericia-Middelfart teaterforening, Tandregulering Lillebælt, Bridgewalking, Lillebælt i løb, UU Lillebælt - Ungdommens uddannelsesvejledning Lillebælt, Lederudvikling og HR i Trekantområdet Danmark, strategisk energiplanlægning, Elbo køkkenet og ADP.