I det fynske folks tjeneste

Middelfarts skoleelever er blevet dygtigere og trives bedre

Siden skolereformen har skoleeleverne i Middelfart fået bedre karakterer og trives bedre end landsgennemsnittet. Særligt godt går det børn, der har det svært,

Det viser den første store måling siden skolereformen blev gennemført.

Målingen viser, at antallet af elever, der får mere end 02 i dansk og matematik er steget fra 93% i skoleåret 1012/13 til nu hele 97%.

Landsgennemsnittet ligger på 93%.

Karakterer over 02 er afgørende for, om eleverne kan komme igang med en ungdomsuddannelse.

Også afgangskaraktererne i niende klasse er steget fra 6,8 i 2012/13 til 7,0 i 2014/15.

Blandt andet trækker matematik opad med en stigning fra 6,7 til 7,3 og retskrivning med en stigning fra 5,6 til 7,2.

Formanden for kommunens skoleudvalg, Johannes Lundsfryd giver især lærere, pædagoger og skoleledere æren, men også det faktum, at reformen har medført flere undervisningstimer:

- Det er ikke overraskende, at jo mere børnene går i skole, des mere lærer de, siger han.

Også bedre trivsel

I følge den nationale trivselsmåling svarer eleverne i Middelfart mere positivt end landsgennemsnittet på næsten alle spørgsmål og fraværet er faldet mere end på landsplan.

Det er især den sociale trivsel, der har fået det bedre.

Kvalitetsrapporten er lavet af Undervisningsministeriet og er et mål- og resultatsstyringsværkstøj for fremtiden.

Rapporten bliver forelagt Middelfart Byråd mandag aften.

Se hele kvalitetsrapporten her

Ved du noget? Så send os et tip