Middelfartskole indfører tidligere skolestart

På Fænøsund Friskole i Middelfart begynder de nye børn fremover allerede i marts måned. Det er ikke pasning, men den almindelige skolegang, der er skubbet frem.

Mange skoler har længe modtaget børn tidligere, end den dag skolen begynder. Her placeres de i skolefritidsordninger eller fungerer som førskoleelver. Men det er ikke den metode, man nu benytter sig af på Fænøsund Friskole.

Her vil børnehaveklassebørnene fremover have deres første skoledag, når kalenderen siger, at foråret er begyndt.

- Her er de børnehaveklassebørn fra dag 1. Vi hejser flaget, synger sange og holder fast i, at skolestarten skal være noget særligt, fortæller skolen i en pressemeddelelse.

Tiltaget sker, fordi skolen tager konsekvensen af behovet for, at børn forlader børnehaverne allerede i marts.

1. skoledag for de nye børn er altså nu på mandag, den 2. marts. 

Oversigt

    Oversigt