Middelfartvej igen åben

Lastbilen, der stod på tværs på Middelfartvej i Odense, er nu fjernet, og vejen er åben i begge retninger, oplyser Fyns Politi på Twitter.

Omkring klokken halv otte tirsdag morgen kom en lastbil af ukendte årsager til at holde på tværs på Middelfartvej ved Kalørvej i Odense.

Der skete ingen personskade ved uheldet, men lastbilen spærrede begge spor mod vest og det ene spor i modsat retning og der dannede sig lang kø i morgenmyldretiden.

Lidt over klokken ni kunne politiet melde vejen åben igen på Twitter og tilføjede: Kør forsigtigt.

Oversigt

    Oversigt