I det fynske folks tjeneste

Midtbanen afgørende for Brøndby

Ifølge Brøndby-træner Tom Køhlert var midtbanen særdeles afgørende for onsdagens 1-0-sejr over OB i pokalkvartfinalen.

Brøndby mistede tidligt i onsdagens pokalkvartfinale mod OB deres ene angriber Morten "Duncan" Rasmussen. Derfor måtte de stille med fem mand på midtbanen. Noget, som ifølge Brøndby-træner Tom Køhlert, endte med at være en afgørende faktor for kampens udfald, hvor gæsterne fra Brøndby vandt 1-0.

- Da vi mistede Duncan, måtte vi stille med fem mand på midtbanen, men det svækkede os ikke, at Alexander Farnerud kom ind og spillede så godt på den position, og ellers stort cadeau til spillerne for indsatsen, sagde Tom Køhlert efter kampen.

Alexander Farnerud endte da også med at blive matchvinder kort før tid. Det var også noget, der behagede træneren.

- Man kan ikke undervurdere, at Alexander kan ende med at blive en særdeles vigtig brik i de sidste kampe i år, mente Tom Køhlert.