To midtbanespillere på kontrakt hos OB

OB har sikret sig to unge, talentfulde midtbanespillere til de kommende sæsoner. Mustapha Papa Diop fra Senegal og Matti Lund Nielsen fra OBs egen ungdomsafdeling.

Fra Marseilles til Odense

Mustapha Papa Diop kommer fra den franske klub Marseilles, hvor han har været fast på klubbens bedste talenthold.

Hans kontrakt med Marseilles udløber ved sæsonslut, så OB kan få ham på fri transfer.

Marseille ville gerne have forlænget med den 20-årige senegaleser, men han valgte en et-årig aftale med OB.

Mustapha Papa Diop betegnes som en teknisk god midtbanespiller, der også kan spille i forsvaret.

Talent fra egne rækker

Matti Lund Nielsen bliver fuldtidsprofessionel efter at have fået en to-årig kontrakt med OB.

Han betegnes som en meget talentfuld spiller, som allerede har vist sin betydning på klubbens Danmarksseriehold.

Han har væet udtaget til næsten samtlige ungdomslandshold og har plads i den danske U19-landsholdstrup.

Matti Lund Nielsen har spillet på førsteholdet en enkelt gang i en Royal League-kamp og været udtaget til en række andre kampe.

Oversigt

    Oversigt