Flashback: Midtfyns Festival er klar med navnene

Billetsalget er igang - og de første navne er på plakaten til næste års Midtfyns Festival. Og akkurat som i de gode, gamle festivaldage kan du opleve Blues Brothers.

Når Midtfyns Festivalen genopstår til maj 2019, så bliver det til tonerne af Allan Olsen og Blues Brothers Souvenir Show. 

Og hvis du synes, at du måske har set Blues Brothers Souvenir Show før i det midtfynske, så husker du nok ikke helt forkert. Bandet har nemlig spillet flere gange før på Goe Bakke i Ringe på den oprindelige Midtfyns Festival.

Du kan få et nostalgisk gensyn med festivalen herunder, hvor Blur, Blues Brothers Souvenir Show og Iggy Pop spillede i 1996. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På plakaten på den nye Midtfyns Festival er også navne som Lasse og Mathilde, Christian Juncker, Holmen Hustlers og The Great Malarkey.

Festivalen bliver afholdt næste år den 24. og 25. maj på Dyrskuepladsen i Ringe. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sådan begyndte det

Den oprindelige Midtfyns Festival blev grundlagt i 1976 af Peter Færgemann, og i 1989 var den fynske festival for første gang større end Roskilde. Her spillede Tracy Chapman foran 63.000 gæster. 

Men siden gik det ned ad bakke for festivalen - og i 2004 måtte daværende festivalejer Knud Bjerre erklære festivalen for konkurs på grund af svigtende billetsalg. 

I april i år kom nyheden så om, at en gruppe lokale ildsjæle ville puste nyt liv i den fynske festival. Styregruppen bag den nye festival håber på, at de kan få solgt omkring 1.600 billetter. 

Du kan se historien om den oprindelige Midtfyns Festival herunder.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Abonnér på TV 2/FYN på Youtube:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt