I det fynske folks tjeneste

Midtfynsfestival først i 2007

Farcen om Midtfynsfestivalen fortsætter. Nu har arrangøren opgivet at lave festival til sommer, i stedet vil han satse på næste år.

Malmkjær erkender, at det er for sent at stable en festival på benene i år.

Problemerne har væltet ned over den tidligere tryllekunstner Henrik Malmkjær, siden han købte rettighederne til navnet Midtfynsfestivalen.

Senest led han det nederlag, at de lokale foreninger trak sig fra samarbejdet om at relancere festivalen, fordi Malmkjær er registreret som dårlig betaler. 

Nu erkender Malmkjær så, ifølge Fyens Stiftstidende, at han ikke kan nå at stable en festival på benene i 2006, men siger han  -  der bliver en festival i 2007.