I det fynske folks tjeneste

Midtfynsk hjerteprojekt får pris

Et rehabiliteringsprojekt for hjertepatienter fra Faaborg-Midtfyn og Nyborg får pris af Cardiologisk Selskab.

Formålet med projektet er, at patienterne kan få et tilfredsstillende liv på trods af deres hjertesygdom. Det skal ske ved at fokusere på genoptræning, information og vidensudveksling. Patienterne skal følges fra de indlægges til de er i stand til igen at klare hverdagen uden hjælp.

De første patienter kom ind i projektet den 1. august 2008. Frem til den 1. februar er 68 patienter blevet henvist til projektet fra både OUH i Svendborg og Odense.