I det fynske folks tjeneste

Mikael fik job på fabrik: Gad ikke beskyttet værksted

For virksomhed i Nyborg er socialt ansvar en samfundspligt. Det blev 25-årige Mikael Kristiansens held. Nu har han droppet beskyttet værksted til fordel for fast arbejde.

00:39

Mikael Kristiansen er 25 år, og for ham betyder arbejdet alt.

For to år siden fik han sine dage til at gå på et beskyttet værksted i Nyborg. Men det blev simpelthen for kedeligt. Han ville gerne ud på det rigtige arbejdsmarked.

- Så kom jeg herover og være. Og så faldt jeg til her. At komme på arbejde hver dag. Det er dejligt, siger Mikael Kristiansen om sit nu to år gamle job.

Han har fået arbejde på den østfynske virksomhed Steffca, der blandt andet producerer pakninger til industriens og søfartens mange maskiner.

Og det er ikke tilfældigt, at Mikael Kristiansen kom i fleksjob 25 timer om ugen hos Steffca. 

Her har de truffet en principiel beslutning: Selvom det kan være bøvlet. Og selvom det måske kræver lidt ekstra af virksomhedens øvrige medarbejdere, så:

- Vil vi have mindst én ung medarbejder hele tiden, som har haft det lidt vanskeligt. Det er en politisk beslutning, som vi traf for tre år siden. Vi vil tage et socialt ansvar, fortæller administrerende direktør Henrik Nissen.

Siden er det grebet om sig. Ud over Mikael Kristiansen, beskæftiger virksomheden, der i alt består af 30 mand, yderligere to, som med direktørens egne ord nok ikke lige havde fået chancen andre steder. De to er i dag på almindelige kontrakter.

Og for nylig ansatte Steffca desuden Fatima på 28. Hun er fra Syrien og er ansat i den nye toårige integrationsuddannelse.

- Det bemærkelsesværdige er, at når man kommer ud over de første uger, så fungerer de her medarbejdere på lige fod med alle andre. Det kræver ikke særlig meget mere at skabe rum i en virksomhed. Det er et spørgsmål om at beslutte sig for det, siger Henrik Nissen.

Halv million på kanten

Men der er mange, der aldrig får chancen.

Og med krisen er endnu flere røget ud på det, man kan kalde kanten af arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 2008 var rekordmange beskæftiget på ordinære kontrakter. Men i takt med krisen skillede virksomhederne sig af med de mindst produktive medarbejdere først.

De røg på kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge i jobafklaringsforløb, i fleksjob, på førtidspension, og hvad de offentlige kasser ellers hedder. Og der er mange endnu.

Fra 2008 til april 2016 steg antallet af personer på kanten af arbejdsmarkedet fra lige godt 500.000 til 557.000 personer.

Mange af de ledige bokser med psykiske og sociale lidelser, og det betyder, at arbejdsmarkedet har svært ved at rumme dem.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener de, at initiativer som Nyborg-virksomheden Steffcas er den helt rigtige vej frem:

- Vi har historisk ikke altid været lige gode til at få de her personer ud i virksomhedsrettede forløb, for eksempel virksomhedspraktik og løntilskud. Og det er ærgerligt, for vi ved, at det er nogle af de instrumenter i værktøjskassen, som har den største effekt i forhold til at skabe en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mikael får særlig opmærksomhed 

Selvom det går godt med at integrere medarbejdere som Mikael Kristiansen ude hos Steffca, er det stadig en opgave, som virksomhedens lager- og produktionschef bruger tid på at varetage.

- Vi kigger på hver enkelt medarbejders kompetencer, og så laver vi det faktisk individuelt. Vi tager højde for, hvad de skal have hjælp til i løbet af dagen, og så sørger vi for, at de får det ansvar, som de rent faktisk kan bære, siger Lisette Storm Jakobsen.

Og hjælpen er nødvendig. Det ved Mikael Kristiansen også godt selv.

- Der er jo nogle ting, når jeg har svært ved sådan lige at få det ind, så bliver jeg nødt til at spørge lidt flere gange. Men til sidst, så har jeg fattet det, og så går det ellers bare derudad.