I det fynske folks tjeneste

Mikrobryggere skummer over af raseri: - Vi er ikke i seng med Carlsberg

00:37

Flere fynske mikrobryggere fik øllet i den gale hals, da de så interview med deres formand. - Vi har ikke indgået samarbejde med Carlsberg, lyder det. Nu er der indkaldt til krisemøde.

Det var i et interview med TV 2/FYN, at formanden for bryggerisamarbejdet, Michael Sandal i torsdags fortalte om et nyt samarbejde mellem Carlsberg og Bryggeriet Flakhaven. 

Ifølge mikrobryggerierne, Indslev Bryggeri, Refsvindinge Bryggeri, Ø-Bryg og Midtfyns Bryghus, gav Michael Sandal udtryk for at samarbejdet med Carlsberg og Jakobsen er dannet på baggrund af samtlige medlemmer i Fynsk Bryggeri Samarbejde. Og det passer ikke, lyder det nu fra mikrobryggerier, der har indkaldt til bestyrelsesmøde tirsdag morgen.

Vi er ikke i seng med de store
Under interviewet på Bryggeriet Flakhaven, sagde Michael Sandal blandt andet sådan her:

- Og nu har vi fået lavet et genialt samarbejde med Jakobsen om at få det her øl til at være produceret på baggrund af noget gær, som er historisk i forhold til, at det er herfra, at alle øl kommer. 

Og Jakobsen er så Carlsberg Mikrobrygdel?

- Det er det. Det er verdenskendt, og det er dem, der har vist vejen hele tiden. 

05:44

Se interviewet med Michael Sandal her

Luk video

Men interviewet har fået de fynske mikrobryggerier til at skumme over.

- Det, der falder os for brystet, er, at Michael Sandal ikke får skilt tingene ad. Når han siger ”vi”, lyder det som om, at alle fynske mikrobryggerier er indgået i et samarbejde med Carlsberg. Og det er vi ikke. Det er Flakhaven (ejet af Michael Sandal red.), der har et samarbejde med dem, siger Søren Stobbe til TV 2/FYN

Søren Stobbe er brygger på Midtfyns Bryghus og medlem af bestyrelsen i Fynsk Bryggeri Samarbejde. 

- Vi skal ikke skydes i skoene, at vi er i seng med de store. Vi er i en skrøbelig branche, så vi kan ikke tåle, at vi får fortalt en forkert historie om os. Vi er nødt til at stå fast på, at vi har givet øllen den kærlighed, vi mener, at der skal til, i vores lille bryghus, siger Søren Stobbe. 

- Det er vigtigt, at trække en klar streg i sandet. Vi skal ikke samarbejde med Carlsberg. Vi har vores egen historie.

Formand: Jeg er ikke medietrænet
Formanden erkender, at han ikke fik skilt tingene ad under interviewet med TV 2/FYN: 

- Jeg beklager, at tingene er blevet blandet sammen. Jeg er ikke medietrænet, og jeg ville gerne have ændret ordet ”vi” til ”Bryggeriet Flakhaven”, siger Michael Sandal i dag til TV 2/FYN. 

- Jeg havde snakket med mange forskellige journalister ved TV 2/FYN inden interviewet i fjernsynet, både om samarbejdet mellem mikrobryggerierne generelt på Fyn, samarbejdet mellem Bryggeriet Flakhaven og Husbryggeriet Jacobsen og samarbejdet med de fynske uddannelsesinstitutioner. Så da interviewet i fjernsynet gik i gang, blev tingene rodet sammen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.