I det fynske folks tjeneste

Miljøvenlig lys ved busstoppested

En ny og helt CO2-neutral belysning bliver snart sat op ved et busstoppested i Broholm i Svendborg Kommune.

Det nye lys består af en en solcellemast med en LED-lampe, og er en af udløberne af Svendborg Kommunes innovative energispareprojekt til 70 millioner kroner.

- Når vi taler om at spare på energien er vi ofte ude i et område med nogle smarte tekniske løsninger - og det er også tilfældet her. På masten bliver der monteret en føler, som registrerer, om der er folk ved busstoppestedet, Og hvis der er det, så øges lysintensiteten, uddyber Flemming Madsen(S), formand for Udvalget for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.

Batteriet bliver ladet op i de lyse timer, og selve solcellemasten står ved en lille cykelparkering ved siden af et busskur.

Ved du noget? Så send os et tip