Miljøminister udnævner fynsk direktør som formand for nyt klimapartnerskab

Camilla Haustrup Hermansen, der er direktør for den odenseanske virksomhed Plus Pack, er udnævnt af miliminister Lea Wermelin som formand for nyt klimapartnerskab.

På grund af en ambitiøs vision for sit arbejde med bæredygtig plastemballage blev den fynske direktør Camilla Haustrup Hermansen tidligere på året tildelt Plastprisen 2019 af Plastindustrien.

Nu er hun også blevet udnævnt af miljøminister Lea Wermelin (S) som formand for et nyt klimapartnerskab. Her skal hun komme med anbefalinger til, hvordan affaldssektoren og vandsektoren kan blive bedre til at reducere deres klimaaftryk.

- Jeg ser derfor frem til at modtage erhvervets egne forslag til at få udledningen af drivhusgasser ned. Samtidig er jeg selvfølgelig interesseret i bud på, hvordan de to sektorer kan sætte skub i den grønne omstilling, og hvor de ser potentialer og barrierer. Det arbejde er jeg glad for, at Camilla Haustrup Hermansen fra Plus Pack har sagt ’ja tak’ til at lede, siger Lea Wermelin i en pressemeddelelse. 

Det er Camilla Haustrup Hermansens arbejde med bæredygtighed i Odense-virksomheden Plus Pack, der er ligger bag udnævnelsen. Udover at være medejer er hun også direktør for virksomhedens forretningsudvikling.

Skal reducere klimaaftryk 

I det nye klimapartnerskab mellem regeringen og erhvervslivet skal Camilla Haustrup Hermansen fokusere på affald, vand og cirkulær økonomi og samabrejde med de centrale aktører på områderne, der udgør 2 procent af den danske drivhusgasudledning. 

- Danske løsninger indenfor affald, vand og cirkulær økonomi er allerede i dag anerkendte ude i verden. Men det fritager os ikke fra forpligtelsen til at gøre det endnu bedre. Det er et stort ansvar, som vi må tage på os, og heldigvis er der en stor vilje i virksomhederne til at gøre det. Nu vil jeg gå sammen med gode kræfter inden for vandsektoren og affaldssektoren og se på, hvordan vi kan finde endnu flere konkrete løsninger, der på samme tid kan reducere det danske klimaaftryk og inspirere resten af verden til at følge os, siger Camilla Haustrup Hermansen i pressemeddelelsen.

Oversigt

    Oversigt