Miljøstyrelsen: Flytning til Odense har ledelsens førsteprioritet

Hidtil har der ikke været nogen reaktion fra Miljøstyrelse eller fra medarbejderne efter beslutningen om, at styrelsen flytter til Odense. Men nu har ledelsen udsendt en kortfattet pressemeddelelse.

Regeringen har besluttet at flytte 4.024 statslige arbejdspladser til andre lokaliteter i Danmark. I Miljø- og Fødevareministeriet skal Miljøstyrelsen flytte til Odense, og samtidig overføres Miljøstyrelsens opgaver med ministerbetjening til departementet.  

Det betyder, at cirka 440 arbejdspladser skal flyttes til Odense, mens cirka 150 arbejdspladser flytter til departementet.

I alt har Miljøstyrelsen 950 arbejdspladser over hele landet.

- Vi har fået den vel nok hidtil største opgave i regeringens udflytningsprogram, som fra i dag vil have ledelsens førsteprioritet, siger Miljøstyrelsens direktør, Lars Hindkjær i en pressemeddelelse.

- Direktionen vil i den kommende tid sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne koncentrere kræfterne om at finde de bedst mulige løsninger både for opgaverne, for medarbejderne og for den nye styrelse og arbejdsplads i Odense, siger Miljøstyrelsens direktør, Lars Hindkjær.

Flytningen til Odense forventes gennemført 1. halvår 2019.

Fakta om Miljøstyrelsen

Oversigt

    Oversigt