Skov kløves af gasrør: Miljøvenlig efterskole protesterer mod Baltic Pipe

Vestfyns Efterskoles skov risikerer at blive delt i to, hvis gasledningen Baltic Pipe graves ned efter de nuværende planer. Dog er der håb for egetræerne endnu.

Det har taget 25 år for den miljøvenlige efterskole Vestfyns Efterskole at få skabt en velfungerende skov med rigt dyreliv. Nu skal den internationale gasledning Baltic Pipe ifølge Energinets planer graves ned tværs gennem skoven.

- Den vil simpelthen kappe skoven over, så i stedet for en stor skov, får vi et par klatter. Det kan vi ikke bruge til så meget, og det er lidt ærgerligt, for det er en skov, der bliver brugt af vores elever, siger den tidligere forstander og nu underviser Poul Petersen.

Dog er der fortsat et håb for skoven. 

Gasledning rykkes nordpå

Efter at have sendt et høringssvar til Energinet er Poul Petersen blevet kontaktet af Energinet.

- Vi har protesteret vildt, og jeg håber, at Energinet vil lytte til os. Jeg har lige fået en opringning fra Energinet om, at man vil forsøge, om man kan flytte gasledningen hen i den anden ende af skoven, hvor vi har et shelterområde, forklarer Poul Petersen.

I så fald vil Baltic Pipe kun snuppe et mindre stykke af skoven, og shelterpladsen vil Vestfyns Efterskole kunne rykke.

Poul Petersen håber, at Energinet vil lægge Baltic Pipe på den anden side af shelteret.
Fotograf: Anders Høgh

- De har haft en mand til at kigge på linjeføringen, og de siger, det skulle være muligt at flytte den nordpå. De har lovet at komme ud og besigtige det, og det håber jeg snart, de gør, så vi kan finde en løsning på det, siger underviseren.

3.000 egetræer

Han frygter dog stadig, at Energinet ender med at holde fast i de nuværende planer og kompensere efterskolen med nye træer, efter gasledningen er lagt.

- Det er måske små planter, de genplanter med, og den dag, de er vokset op, er jeg død, siger Poul Petersen, der for 25 år siden selv var med til at plante skovens 3.000 egetræer.

Vestfyns Efterskole gør en dyd ud af at undervise i alternative energiformer. Skolen spenderede blandt andet 800.000 kroner på elpaneler for at kunne klare skolens elforsyning, dyrker deres egne grøntsager og holder flere husdyr. 

Selvom efterskolen har accepteret, at gasledningen graves ned nær skolen, ærgrer Poul Petersen sig fortsat over Baltic Pipe.

- Det er lidt ærgerligt, at vi skal lægge jord til en gasledning. Det er ikke lige frem den vej, vi gerne vil gå, siger han.

Vestfyns Efterskole blev dannet i 1982, og dagligt går der 35 elever på skolen.

Oversigt

    Oversigt