Milliardær får luksus-skibe fra Assens

En amerikansk milliardær får snart bygget en luksusyacht på Assens Skibsværft. Det lille fynske værft har fået ordren fra Århus-firmaet Royal Denship.

Arbejdspladser sikret mange år frem

En amerikansk milliardær får snart bygget en luksusyacht på Assens Skibsværft. Det lille fynske værft har fået ordren fra Århus-firmaet Royal Denship.

Stålskibet skal være 63 meter langt og får en motor med 3700 hestekræfter. Det skal desuden have guldvandhaner, ædle træsorter, biograf, helikopterplatform og gourmetkøkken.

Ud over den luksuriøse yacht skal der muligvis bygges yderligere tre lignende luksusfartøjer.

For Assens Skibsværfts 80 medarbejdere vil ordren sikre deres arbejdspladser mange år frem.

Oversigt

    Oversigt