Milliarder og arbejdspladser på vej til Fyn

En ny aftale for de almennyttige boliger faldt fredag på plads på Christiansborg, og det er godt nyt for Fyn.

Det er boligordningen, der fredag blev vedtaget på Christiansborg, og den sender 2,2 milliarder kroner til Fyn.

Pengene skal gå til renovering, nedrivning og genopbygning af almennyttige boliger, lyder nogle af hovedlinjerne i den aftale om fordeling af Landsbyggefondens midler, som regeringen, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og De Konservative indgik.

De mange penge er også godt nyt for beskæftigelsen. Landdistriktsminister Carsten Hansen (S) vurderer, at ordningen vil resultere i 2200 nye fynske job.

Oversigt

    Oversigt