Million-overskud i OB-selskab

Odense Sport & Event fremlagde i tirsdag regnskabet for 2007. Regnskabet viser et overskud på godt 10 millioner kroner før skat.

Det er det første hele regnskabsår for Odense Sport & Event.
 
Nettoomsætningen på over 200 millioner kroner for selskabet, der står bag fodboldklubben OB, Odense Congres Center og koncertarrangøren JVB Concerts.

- Jeg kan med glæde konstatere, at vi er kommet igennem vores første hele regnskabsår med et godt resultat, og med over 500.000 besøgende i form af publikummer, fodboldfans, sponsorer og andre kunder, siger administrerende direktør Thomas Christensen til Ritzau.

I 2007 spillede fodboldklubben sig i UEFA Cuppen og vandt pokalfinalen.

Odense Sport & Event-selskabet JVB Concerts stod i 2007 blandt andet bag en koncert med Elton John på Odense Station.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt