Millionær savnes i Strib

8.808.062 dejlige danske kroner. Så mange ligger og venter på en fynbo - måske. Joker-kuponen fra Strib, der i weekenden udløste en gevinst på næsten 9 millioner kroner, er stadig ikke indløst.

I SuperBrugsen i Strib, hvor lotto-kuponen er købt, har den uafhentede gevinst været dagens store samtaleemne.

- Jo, der kommer mange der gerne vil være millionær. Men ikke den rette, siger uddeler Karl Nøhr Pedersen.

I følge Danske Spil er gevinsten heller ikke blevet indløst andre steder i landet. Men den er også fra en fem-ugers kupon, hvor der stadig er fire uger tilbage på. Ofte bliver den slags kuponer først tjekket, når perioden er omme.

Oversigt

    Oversigt