Millioner på vej til cyklister på Fyn

Et bredt politisk flertal i Folketinget besluttede fredag at bruge 1,6 milliarder kroner på transport-forbedringer. Nogle af pengene går til bedre forhold for de fynske cyklister.

Partierne bag aftalen "Bedre mobilitet" - Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Det Radikale Venstre og Liberal Alliance - har bevilget i alt 113 millioner til bedre forhold for cyklisterne. Heraf går 13 millioner til de fynske cyklister.

Her er en oversigt over, hvad politikerne har bevilget til de fynske cyklister:

Cykelpendlingsprojekter

Ny cykelrute ad Filosofgangen i Odense får 7,4 millioner kroner. Odense Kommune arbejder med en plan om at etablere hurtigcykelruter uden om den centrale den af Odense. Ena f strækningerne er via Klosterbakken, Filosofgangen og Ansgargade.

En dobbeltrettet cykelsti i Svendborg fra rundkørsel og frem til Østre Havnevej 16A Svendborg Kommune - længde ca. 350 meter - får 1 million kroner.

Cykling til skole og fritid

Cykelsti og forbedringer på A.P. Møllersvej ud for Svendborg Gymnasium får 1 million kroner.

Kampagner og borgerinddragelse

Cykling og socialt svagtstillede grupper i Odense Kommune får 0,8 million kroner.

Unge på cykel i Svendborg får 0,2 million kroner.

Cykelstiprojekter knyttet til bolig-skole/fritid

Anlæg af cykelsti i Nørre Aaby nord, Middelfart Kommune 1,5 million kroner. Projektet vil skabe en sammenhængende cykelsti mellem bolig- og arbejdssteds-trafikken ved industriområder nord for motorvejen om Middelfart by.

Rekreativ cykling

Cykelsti langs Nevre Strand på Ærø får 1,1 millioner kroner. Der skal etableres en grusbefæstet cykel og vandresti på godt 1 kilometer langs kyststrækningen ved Nevre-bugten på Ærø. Stien vil gøre det muligt at cykle fra Ærøskøbing til Marstal udenom hovedveje.

Se hele aftalen (PDF)

Oversigt

    Oversigt