Millioner til bymidterne i Glamsbjerg og Rudkøbing

Bymidterne i Rudkøbing og Glamsbjerg får nu hver over tre millioner kroner til renovering og byforskønnelse. De to fynske byområder fik i alt 6,5 millioner kroner, da Erhvervs- og Boligstyrelsen torsdag fordelte 50 millioner kroner til bedre bymiljø.

-

I Glamsbjerg har styrelsen afsat 3,3 mio. kr. Pengene skal blandt andet bruges til et nyt centralt aktivitetshus og en ny centerplads. Samtidig skal veje, torve og pladser omlægges, og der skal laves retningslinjer for istandsættelse af byens husfacader, bænke og belægninger.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har valgt at tildele penge til Glamsbjerg, fordi \"byens rum er fattige i deres udtryk, og byen mangler identitet, ligesom mange bygninger er dårligt vedligeholdt\". Samtidig påpeger styrelsen, at der er store trafikale problemer i byen.

Rudkøbing Kommune får i alt 3,237 mio. kr til renovering af torve og pladser, en indsats for at bevare bygningsarven og etablering af et ungdomshus. Derudover skal bygningerne i bymidten renoveres og der skal ske trafiksaneringer.

Styrelsen har tildelt penge til Rudkøbing med den begrundelse, at bilerne er for dominerende i bybilledet, og der er mange misligholdte huse. Samtidig mangler der et hus til de foreningsløse unge.

Oversigt

    Oversigt