I det fynske folks tjeneste

Millioner til forskning i computerspil

To forskere fra Syddansk Universitet i Odense er blandt dem, der netop har fået 13 millioner kroner til forskning i computerspil.

I et nyt projekt vil danske forskere, spiludviklere og uddannelsesfolk forene deres kræfter for at skabe globale læringsspil baseret på de danske pædagogiske traditioner inden for leg og læring.

Projektet 'Serious Games on a Global Market Place' har netop fået bevilget 13 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd programkomité. Projektet, der har et samlet budget på 30 millioner kroner, skal løbe frem til 2010.

Fra Syddansk Universitet deltager lektor Carsten Jessen fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier samt professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk Instituttet.