Millioner til hjælp af sårbare gravide

Sårbare forældre i fem fynske kommuner får nu tilbudt tidligt graviditetsbesøg, forældrekurser og juridisk bistand.

Det er Ærø, Langeland, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune, der er gået sammen med Gynækologisk Obstetrisk afdeling på OUH om at styrke indsatsen for alle sårbare gravide, der skal føde på Svendborg Sygehus.

Familier, der har brug for ekstra støtte vil blive tilbudt besøg af sundhedsplejerske og jordmoder i starten af graviditeten, og her er det målet at klarlægge, hvilken form for individuel støtte parret har brug for, for at give det kommende familiemedlem de bedste startbetingelser i livet.

I alt er der afsat 6,6 millioner kroner til projektet, der er støttet af Sundhedsstyrelsen.

Oversigt

    Oversigt