Millioner til læring på fynske skoler

A. P. Møller Mærsk Fonden har bevilget 3,5 millioner kroner til skoler i Middelfart og Nordfyns Kommuner.

Pengene skal gå til projektet: Læringsfællesskaber der virker, der skal udvikle kompetencer hos i alt 100 ledere, lærere og pædagoger, så de bliver bedre til inklusion i den daglige undervisning.

Samtidig skal projektet styrke samarbejde skolerne imellem og mellem for eksempel skolepsykologer, tale- hørekonsulenter, sagsbehandlere, lærere og pædagoger.

Målet med det er at få den samlede ekspertise helt ud i klasselokalerne.

Projektleder er University College Lillebælt, som følger op med forskning.

Oversigt

    Oversigt