Millioner til sydfynske kommuner

Der er millioner af tilskudskroner på vej fra staten til fire Sydfynske Kommuner.

De fire kommuner får tilsammen 32,8 millioner kroner fra statens pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner.

Det er Ærø, Assens, Faaborg-Midtfyn og Svendborg, der får økonomisk førstehjælp og dermed mulighed for f.eks at bygge nyt eller renovere gamle bygninger.

I Svendborg vil man ifølge borgmester Lars Erik Hornemann bla. bruge tilskuddet på knap 12 millioner kroner på at sætte nogle af kommunens gamle skoler istand.

I alt 43 kommuner havde søgt om tilskud fra statspuljen på 200 millioner kroner, men kun 23 fik tilsagn om støtte.

Oversigt

    Oversigt