Pengeregn til boliger og miljø
Det trængte Odense-kvarter Vollsmose får nu en saltvandsindsprøjtning i form af 125 millioner kroner fra staten til forbedringer af huse og miljø, skriver Fyens Stiftstidende
Pengene kommer fra Boligministeriet. De 80 millioner kroner skal bruges til renovering og fornyelse af bygningerne langs Åsumvej. 45 millioner skal gå til fælles projektet i Vollsmose, som f.eks. beboerhuse eller friarealer.
Udover pengene fra ministeriet har Odense kommune også besluttet at afsætte penge til Vollsmose. I år er det 14 millioner, og over de næste tre år afsætter kommunen 15 millioner kroner.