Millionerstatning til HK?er fra Odense

En tidligere ansat på Arbejdsformidlingen i Odense er blevet tilkendt en erstatning på 1,6 mio. kr  for en arbejdsskade hun pådrog sig, mens hun arbejdede på AF i Odense. Arbejdsmiljøet var så elendigt, at kvinden har været sygemeldt siden 1992.

-

Lene Tølbøl Helberg var ansat på arbejdsformidlingen i Odense indtil 1992. I 1989 skulle hun fra et informationscenter servicere kunder og passe telefon. Men arbejdspladsen var ikke indrettet efter reglerne, og hun fik derfor smerter i både skulder og arm, der nedsatte hendes arbejdsevne betydeligt.

Sygemeldt siden 92
I august 1992 måtte hun sygemelde sig på grund af det elendige arbejdsmiljø, og siden har Lene Tølbøl Helberg ikke været i stand til at passe et arbejde. Men nu ni år efter har hun fået tilkendt en erstatning på hele 1,6 mio. kr, for den skade hun er blevet påført af det dårlige arbejdsmiljø.

\"Der er ikke tale om en pludseligt opstået skade eller ulykke. Men derimod har medlemmet udført ganske normalt HK-arbejde, der imidlertid skete under så dårlige arbejdsvilkår, at det udløste skader på skulder og arm i et omfang, der har holdt hende væk fra arbejdsmarkedet siden hun var i starten af 30-erne, \" siger Nicolai Westergaard, der er HKs advokat til Netmagasinet Delta.

Oversigt

    Oversigt