Millionfyringer: DF vil af med rådmand

Ulovlige besparelser på udsatte børn - og to milliondyre direktørfyringer på kort tid har fået DF til at miste tilliden til Børn- og ungerådmand, Susanne Crawley.

DF's Alex Ahrendtsen mener, at det bør få konsekvenser for Susanne Crawley efter sagen med de ulovlige besparelser på udsatte børn. Det skriver DR Fyn.

En ekstern redegørelse frikendte den politiske ledelse - men endte med at koste direktør Peter Pietras jobbet. Det er anden gang inden for 20 måneder at en børn- og ungedirektør bliver fyret. Og det er det, Alex Ahrendtsen raser over.

- Jeg har ikke længere tillid til den radikale rådmand, og det skyldes, at vi har måtte fyre to direktører i børn- og ungeforvaltningen på 20 måneder, og det koster 6,8 millioner kroner, siger han til radioen.

Han kalder Susanne Crawley for en hund i et spil kegler, og han vil nu overveje og afsøge mulighederne for at afsætte den radikale rådmand

Oversigt

    Oversigt