I det fynske folks tjeneste

Millionordre til fynsk internetfirma

Mens mange internet-firmaer lukker eller kæmper for at overleve, så er der fuld drøn på det fynske internet-firma Certus. Firmaet har netop indgået en millionkontrakt med Finlands største kommercielle tv-station om at levere onlinespil. I forvejen leverer Certus spil til TV 2 og TDC.

-

Det er den finske tv-station MTV3, der har valgt firmaet Certus, som leverandør af onlinespil til stationens hjemmeside. MTV3 har 42 procent af tv-markedet i Finland, og er dermed landets største kommercielle tv-station. Selskabet er en del af Alma Media Company PLC, der er blandt de største kommunikationsvirksomheder i Norden.

Stationens hjemmeside har over 1,3 millioner besøgende hver måned, hvilket gør den til landets mest besøgte portal.

Storleverandør til tv-stationer
Certus har stor erfaring med udvikling af spil til hjemmesider. I Danmark har firmaet udviklet TV2\' s populære spillekrog, og Certus har også været leverandør af spil til TDC Internet.

Samtidig har Certus lavet software til forskellige europæiske tv-stationer - blandt andet til TV 2/FYN.

Internet-firmaet har 20 ansatte, og har til huse i Vindegade i Odense. Derudover har firmaet en afdeling i København.

Ved du noget? Så send os et tip