Millionoverskud: Fynske fletmøbler hitter fortsat

Overskud på 51 millioner kroner hos Cane-Line sidste år. Søsterselskabet, der laver indendørsmøbler, tjente 13 millioner kroner.

Danskerne elsker vores udendørsgrill og designrigtige fletmøbler, men det gør de også i udlandet.

Og det kan aflæses på det netop offentliggjorte regnskab fra Cane-Line i Rynkeby.

Cane-Line og søsterselskabet Sika-design eksporter inden- og udendørs-fletmøbler til det meste af verden og trods et lille dyk i indtjeningen, ligger den fortsat i den fornemme ende. 

Cane-Line tjente sidste år 51 millioner kroner før skat - seks millioner under 2015-resultatet.

Søsterselskabet Sika-Design tjente knap 13 millioner kroner før skat - en forbedring på et par millioner kroner.

De to selskaber får produceret i Fjernøsten. I starten blev der flettet i ren rattan, men i dag har plastikmaterialer taget over, og designet har fået en helt afgørene placering i koncernen.

De to selskaber ejes helt og delvis af selskabet Sikane, der har en egenkapital på 190 millioner kroner.

Det er Brian Djernes, der står i spidsen for Cane-Line.

Han er også medejer af koncernen.

De øvrige ejere er Louise Andreasen, datter af Knud Andreasen, hvis far startede virksomheden, og den kendte erhvervsmand Jens-Christian Lorenzen.

Louise Andreasen er administrerende direktør i Sika-Design. 

Den fynske havemøbelkoncern Cane Line udvider til marts virksomheden med et kontor i staten New York i USA: Det gør de selv om den nye amerikanske præsident Donald Trump har opsagt handelsaftalen TPP med 11 Stillehavslande,

Oversigt

    Oversigt