Millionplan for fynsk IT-fremstød

IT-branchen og virksomhedernes brug af IT skal styrkes, og Odense Erhvervsråd har en storstilet plan klar, der skal bringe den fynske it-branche op på niveau med resten af landet. Odense Erhvervsråd mangler dog stadig at skaffe 10-11 mio. kr. for at virkeliggøre planen.

-

IT-branchen på Fyn skal styrkes, og Odense Erhvervsråd har en storstilet plan klar, der skal bringe den fynske IT-branche op på niveau med branchen i resten af landet. Odense Erhvervsråd mangler dog stadig at skaffe 10-11 mio. kr. for at virkeliggøre planen.


Grundige analyser  
I over ét år har Odense Erhvervsråd udarbejdet analyser om IT i fynske virksomheder og organisationer. Undersøgelserne har været gennemført af forskere fra Syddansk Universitet og er blevet finansieret af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.


På baggrund af de tre delanalyser er Odense Erhvervsråd nu klar med en handlingsplan, der skal styrke virksomhedernes brug af IT og IT-branchen.


\"Vi har budgetteret med 3,5 mio. kr til etablering og et årligt driftsbeløb på over 8 mio. kr. Nu skal vi blot skaffe pengene, \" siger kontorchef Finn Boe-Hansen fra Odense Erhvervsråd.


Indsatsområder
Handlingsplanen peger på 5-6 konkrete felter, som kan styrke IT på Fyn.



  • Oprettelsen af et kompetancecenter, som skal bistå virksomhederne med ekspertise på IT-området.
  • Etablering af erfaringsgrupper mellem virksomhederne.
  • Motivering af virksomhederne gennem succeshistorier og modelvirksomheder.
  • Uddannelse af medarbejdere og virksomheder via kurser og seminarer
  • Etablering af vækstgrupper mellem virksomhederne

Målet for erhvervsrådet er, at IT-satsningen kan aflæses i vækst i løbet af fem år.


Pengene mangler
Men først skal Erhvervsrådet skaffe de 10-11 mio. kr til realisering af planen.


\"Som bidragsydere kunne man forestille sig Arbejdsmarkedsrådet, virksomhederne, amtet, kommunerne eller TIC, \" siger Finn Boe-Hansen.


Planen kan dog også gennemføres for et mindre beløb, men så bliver ambitionsniveauet dog noget mindre.

Oversigt

    Oversigt